Kontakt

+45 7211 9091

Job for speciallæger i almen medicin
skræddersyet til dine behov

Hos MedAssist samarbejder vi med dig, som er speciallæge i almen medicin og som ønsker et job, hvor høj faglighed og fleksibilitet er i fokus. Vi skaber rammerne for en bæredygtig praksis, så du som læge kan fokusere fuldt ud på patienterne.

Som læge hos os får du:

Fokus på patienten: Mindre administrativt pres, mere tid til patienterne
Fleksibilitet og frihed: Vælg selv arbejdsperioder, der passer til dit liv
Minimal administration: Fokus på det faglige, ikke papirarbejdet
Moderne rammer: Moderne lægeklinikker med nyeste udstyr
Overnatning: Vi arrangerer overnatning ved behov

Har vi fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte os – enten på telefon eller via vores kontaktformular.

Patientfokus i MedAssist

MedAssist sikrer, at patienter får adgang til en nærliggende lægeklinik. Vores mål er at skabe stabil og kvalitetsorienteret patientbehandling, især i områder med begrænset lægedækning. Vi etablerer og drifter lægeklinikker med patienternes behov som udgangspunkt. 

Vi sikrer patientfokus gennem:

– Kompetent sundhedspersonale
– Moderne lægeklinikker med nyt udstyr
– Faste procedurer og instrukser
– Konsultationer, der efter behov, kan dække flere problemstillinger

Vores engagement er at levere patientbehandling, der konsekvent opfylder høje standarder. Og vi kan konstatere at patienter aktivt vælger vores lægeklinikker trods andre muligheder. Et resultat, som vi er stolte af, da det bekræfter værdien af vores patientnære model.



Vi arbejder for at skabe bedre forudsætninger for læger og patienter.

MedAssist drifter lægeklinikker på kontrakt med Regionerne

Mange yderområder i Danmark har problemer med at tiltrække læger. De lægeklinikker Regionerne sætter til salg i disse områder, bliver ikke købt eller overtaget af PLO-medlemmer – og patienterne står tilbage med et vanskeligt valg: Enten at flytte tættere på en lægeklinik eller acceptere lang transporttid til den nærmeste læge.

MedAssist er etableret for at afhjælpe netop denne udfordring. Efter mange år i lægevikarbranchen har MedAssist et stort netværk med dygtige speciallæger i almen medicin, og vi var de første i Danmark, der blev ISO-certificeret på etablering af lægeklinikker. Siden 2018 har MedAssist været totalleverandør af praksisløsninger, hvor vi etablerer lægeklinikker, hvor ingen andre kan eller vil.

Vi skaber rammerne for den nære og stabile patientbehandling

Vi tror på, at et velfungerende lægeklinikmiljø starter med gode rammer og dygtige medarbejdere. I alle vores lægeklinikker har vi fokus på:

  • Rekruttering og ansættelse af speciallæger i almen medicin, konsultationssygeplejerske, lægesekretærer og andet sundhedspersonale.
  • Indretning i nye moderne lægeklinikker med opdateret IT, telefoni og medicoteknisk udstyr.
  • Kontinuerligt arbejde med kvalitetsudvikling med blik på optimale arbejdsgange, procedurer og instrukser, der sikrer høj kvalitet og effektivitet.
  • Faglig udvikling og efteruddannelse af personale.
  • Skabe stabile, faglige stærke teams med blik for det nære patientarbejde.

Motivationen, der driver os, er ønsket om at blive bedre hele tiden. Bedre på en måde, hvor patienterne kan mærke det. Og vi er kommet langt – Vi er kommet dertil, hvor patienter vælger vores lægeklinikker, selv om der findes andre muligheder. Flere af vores lægeklinikker vokser så meget, at regionen lukker for tilgang, fordi vi når det maksimale antal patienter pr. kapacitet.

Fremtidens lægeklinikker

Vi arbejder for at skabe lægeklinikker, hvor der er afsat lægeressourcer, så alle patienter kan tilses af en speciallæge i almen medicin. Lægeklinikker, der efter behov, kan afsætte tid til flere problemstillinger samme dag, hvor patienten har en konsultationstid. Lægeklinikker, hvor der er udvidede åbningstider, så de passer med patienternes ønsker og behov. Lægeklinikker, hvor alle arbejdsgange følger procedurer og instrukser, som sikrer patienterne den bedste behandling. Og, hvor personalet har rammer, der giver tid og ro til hver enkelt patient.

Vi tror på, at vi drifter fremtidens lægeklinikker! 

























    Kontakt os

    Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om et
    muligt samarbejde med MedAssist.